Ny release: PUMA Clyde & Mid “Worker Pack” (update #2)

Tilføjelserne til PUMAs Clyde & Mid “Worker Pack” vil tilsyneladende ingen ende tage. Seneste skud på stammen er endnu en PUMA Mid-variant.

Denne gang er der tale om en variant i chokolade-brunt læder (eng: Chocolate Brown) med tilhørende mørkebrun formstrip.

Ellers ligner den de to andre PUMA Mid Workers med sit pin-stripe foer og ankel-kant i brune toner, den let tonede sål og to-farvede snører.

Den nye variant er til salg allerede nu i PUMAs europæiske online store

Ny release: PUMA Clyde Premiums (update #1)

I en måned fyldt med mange tilføjelser til eksisterende releases og meget få nyheder, er den nyeste variant af PUMA Clyde Premiums ingen undtagelse.

Denne gang er der tale om en variant i mørkebrunt ruskind (eng: Black Coffee) med tilhørende rød formstrip (eng: Rio Red) i læder.

Ellers er der tale om den samme høje kvalitets Clyde som kendetegner Clyde Premiums dvs. ekstra lækkert ruskind og kælen for detaljerne.

Den nye variant er til salg allerede nu i PUMAs europæiske online store

Ny release: PUMA Clyde & Mid “Worker Pack” (update #1)

Man må sige at det har været tyndt med nyheder og releases på PUMA-fronten de seneste dage, hvilket selvfølgelig kommer oven på en hel del udgivelser i både juli og august.

I dag stødte jeg dog på en update til den oprindelige release af PUMA Clyde & Mid ”Worker Pack”, der på daværende tidspunkt bestod af 2 Clydes & 2 Mids: to par i lyst brunt læder og to par i sort læder.

Den nytilkommende Clyde Worker er i gråt læder (eng: Gray Violet) i en tone der bedst beskrives som “elefant hud”.

Ellers ligner den de to andre Clyde Workers med sit pin-stripe foer i blå toner, den hvide sål og den fine detalje med formstrip i ruskind.

For flere detaljerede billeder af Clyde Worker (dog i den lyse brune udgave jeg selv købte hjem), kan du tage et kig på mit tidligere indlæg, hvor der er close-ups af detaljer på skoen.

Indtil videre har jeg kun set den nye variant af PUMA Clyde Worker til salg via sneakerhead.com (og i Hong Kong for de eksotiske).

Billeder via HK Gaja

Nyt site – nyt design

Efter et større benarbejde er jeg så godt som kommet i mål med at flytte sneakrs.dk til en ny teknisk platform og har samtidig spiffet det hele op med et nyt design. Herudover er der kommet et par nye features til på sitet bl.a. en bedre søgning i indlæg og en tag cloud. Alt i alt skulle det gerne give mulighed for endnu bedre præsentation af nyheder og features fremover.

Da det dog har betydet en omlægning af krydshenvisninger og billeder, kan der være fejl hist og her, som jeg ikke har fanget i revisionen, så hvis du finder noget der ikke er som det skal være, så må du meget gerne smide mig en kommentar på sitet eller en mail på feedback@sneakrs.dk

Velkommen til det nye snearks.dk

Event: Sneaker Banquet 2010

Jeg missede desværre årets must-go-to event sidste år, da der for første gang blev holdt Sneaker Banquet på Hotel D’Angleterre i København. I år planlægger jeg dog at komme stærkt tilbage, når dørene bliver slået op til endnu en dag med foredrag, udstilling og salg af sneakers fra alle de store mærker!

Oplysningerne er endnu sparsomme, men Sneaker Banquet 2010 løber i hvert fald af stablen d. 13. november, så det er bare at booke kalenderen med det samme!

Vi ses derinde!

Billeder via Creol Brothers