Ny release: PUMA Suede “Made In Japan”

Rygterne har floreret et stykke tid omkring en upcoming release af specielle PUMA Suedes og det skulle nu ligge fast at PUMA d. 10. december frigiver PUMA Suede “Made In Japan”.

I modsætning til “normale” Suedes, så er PUMA Suede “Made In Japan”, som navnet angiver, for første gang produceret i Japan fremfor Kina og Indonesien, hvor Suedes normalt produceres.

PUMA Suede “Made In Japan” er herudover håndlavet og materialerne skulle være endnu højere kvalitet end originalen. Som kronen på værket er hver enkelt sneaker nummeret, så ikke to par er ens!

PUMA Suede “Made In Japan” kommer i de klassiske farver, sort, rød og navy og er holdt en smule tyndere i silhouetten end originalen – for at understrege det eksklusive der præger hele sneakeren.

PUMA Suede “Made In Japan” kommer kun til salg i udvalgte japanske sneakershops fra d. 10. december – og i et meget begrænset antal på kun 300 stk. pr. farve. Der er derfor ingen tvivl om at man både skal være hurtig og på den rigtige side af jordkloden for at få snitterne i de eksklusive sneakers!

Via Shoesmaster

Ny release: PUMA Easy Wing Mashup

PUMA har denne gang fundet den klassiske livsstils løbesko, PUMA Easy Rider, frem fra arkivet og givet den et twist. Resultatet er den cool halvstøvle PUMA Easy Wing Mashup.

PUMA Easy Wing Mashup tager udgangspunkt i PUMA Easy Riders revolutionerende sål, der består af en ydersål i rågummi og en mellemsål i hvid polyuretan, der tilsammen giver et både slidstærkt og fleksibelt underlag for sneakeren.

I modsætning til PUMA Easy Rider, har PUMA på mashup-modellen skiftet nylon-overdelen ud med ruskind med en tydelig mokkasin-lignende syning rundt i kanten. Herudover er sneakeren lavet om til en halvstøvle ved at montere en nylon-del  over anklen.

PUMA Easy Wing Mashup er ellers holdt helt i sort med orange ruskinds formstrip og orange snører; En fed kontrast-kombination, der i mine øjne gør at sneakeren træder ud fra mængden i den kolde og mørke årstid vi er i lige nu.

Alt i alt et  vellykket mashup, der er et fedt twist på den klassiske Easy Rider. En værdig “fætter” til Easy Wing – mere end en aftager til den populære original.

PUMA Easy Wing Mashup er til salg allerede nu i PUMAs online shop – både i efterårsfarven (Black/Orange) og i to andre farver.

Via Sneakernews