Nye sko i skabet: PUMA Suede Classic ECO (Limoges)

Hvis man skal sige tre ting om det nyeste medlem af PUMA Suede-familien, der bor i mit sneaker-skab, så er det: blå, blå og mere blå. Vi byder PUMA Suede Classic ECO (Limoges) velkommen hjem!

PUMA Suede Classic ECO i farve-varianten blå (eng: Limoges) er en del af Suede Classic ECO “Mono Pack”. Som antydet, så er der denne gang ikke blot tale om en sneaker med farvet overdel, men en helt igennem monokromatisk sko.

PUMA er denne gang gået all in og har produceret overdel, formstripe, foer, laces og sål i samme pang-blå farve. Selv vinduet bag på skoen og teksten på siden er skoen er i samme farve.

Farven til trods (eller måske netop pga. af farven) er denne sneak enormt svær at beskrive både i ord og på billeder. Det er som om billederne ikke helt yder denne sneaker retfærdighed, da mono-farven sammenholdt med den valgte blå nuance, giver sneakeren et helt unikt præg.

Jeg må være ærlig at sige at jeg ved første øjekast tænkte at sneakeren var mere særpræget end fed, men efter et par dage, så er jeg blevet helt vild med den. Den er enormt svær at sætte sammen med tøj, da den stjæler alt opmærksomheden, men netop derfor holder den hele vejen.

Samtidig får man lyst til at eje hele kollektionen, da de fem sneaks må se vildt fede ud ved siden af hinanden med deres fuldstændigt ensfarvede udstråling.

Alt i alt en sneaker, som sikkert vil dele vandene, men uden om kommer man ikke. Den skal ses i virkeligheden!

PUMA Suede Classic ECO (Limoges) er til salg hos bl.a. Mita Sneakers

Ny release: PUMA Suede Classic ECO “Gum pack”

I direkte forlængelse af PUMAs udgivelse af de monokromatiske Suede Classic ECOs, kommer endnu en stribe fede sneaks. Denne gang er vi dog ovre i den tofarvede ende af skalaen.

I PUMA Suede Classic ECO “Gum pack” er det helfarvede look erstattet af two-tone sneaks i fede efterårsfarver. De 4 par Suede Classic ECOs er denne gang holdt i henholdsvis rød/grå (eng: red/light grey), blå/grøn (eng: limoges/peridot), sort/gul (eng: team charcoal/mineral Yellow) og grå/mørk brun (eng: seneca rock/peat).

Alle two-tone sneaks i kollektionen har, som navnet antyder, rågummi-sål i modsætning til de monokromatiske, der havde sål i samme farve som resten af skoen.

Herudover har de 4 par sneaks formstripe, laces og foer i samme farve, hvilket er en fed effekt, der giver dem en smule mere spræl, når der nu er tale om primært efterårstoner som grundfarve.

Som sidebemærkning til alle Suede ECO-udgivelserne, så kan jeg dog ikke helt lade være med at blive en smule vemodig ved tanken om at PUMA efterhånden erstatter den røde PUMA-kasse med Clever Little Bag. Miljø er cool… meeeen for en sneakercollector, så er kassen også vigtig! Suk ;-)

PUMA Suede Classic ECO er til salg allerede nu hos bl.a. Sneakersnstuff

Via Soleredemption

Billeder via Skool of daze

Ny release: PUMA Suede Classic ECO “Mono pack”

I vores mini-rerun af PUMA-nyheder er vi denne gang endeligt nået til de første Suede Classic-releases – og nu med stort Ø!

PUMA har denne gang valgt at lægge kræfterne i at skabe en stribe Suedes i bæredygtige materialer. Tilsammen udgør de PUMA Suede Classic ECO-collection.

PUMA Suede Classic ECO adskiller sig fra normale Suedes ved, at være delvist produceret i genbrugs materialer, der samtidig er biologisk nedbrydelige. Herudover har man bl.a. valgt at erstatte den klassiske røde PUMA-kasse skoene kommer i, med PUMAs Clever Little Bag – for igen at tage hensyn til miljøet.

PUMA Suede Classic ECO “Mono pack” består af intet mindre end 5 forskellige farve-varianter – alle helt ensfarvede!

De 5 par ensfarvede Suede ECOs er holdt i henholdsvis rød, blå, grøn, gul og sort. Som et twist er både overdel, formstripe, foer, laces og sål i samme farve, hvilket giver dem et helt specielt præg. Jeg kan ikke huske at jeg tidligere har set Suedes med f.eks. gul og grøn sål, så her er vi på ubetrådt land – men på den fede måde!

De helsorte lægger sig som de eneste op af tidligere udgivelser som f.eks. PUMA Suede Colors fra 2007 og den helsorte PUMA Suede fra 2006 (bortset fra øko-materialerne).

PUMA Suede Classic ECO er til salg allerede nu hos bl.a. Mita Sneakers

Via Kicks on fire

Billeder via Kicks on fire

Ny release: PUMA x Undefeated California Canvas Clydes

Vi fortsætter vores sommer-rerun af udgivelser med et af PUMAs utallige colabs. I direkte forlængelse af det succesfulde samarbejde med sneakershoppen UNDFTD (Undefeated), annoncerede PUMA i maj-måned at de ville release fire nye Clydes.

I modsætning til den første runde PUMA x Undefeated læder-Clydes, så har PUMA i denne omgang kastet sig over kanvas som grundlæggende materiale på alle varianter. Herudover er formstripe tilbage (hvor den hører hjemme!).

PUMA x Undefeated California Canvas Clydes er udkommet i farve-varianterne: blå/hvid (eng: royal), hvid/rød, sort/gul og sand/brun (eng: khaki). For alle varianter gælder det at det kun er formstripe på ydersiden af skoen, der er i kontrastfarve, hvorimod formstripe på indersiden er holdt i samme farve som resten af skoen.

Af andre detaljer kan nævnes præget Undefeated-logo på tungen, trykt “PUMA Clyde” på siden af skoen og teksten “Undefeated PUMA” på indersiden af skoen.

Som tilhænger PUMAs colabs med sneakerheads, så er det fedt at se at PUMA fortsætter samarbejdet med Undefeated. Med afdæmpede farver (lidt i retning af PUMA Clyde Premiums fra 2010) og et overraskende materiale-valg, syntes jeg denne gang at PUMA er klart på sporet af noget godt.

Da PUMA samtidig har holdt sig til blot at give den klassiske Clyde et twist i forhold til klassiske Clyde-detaljer, så er det svært for mig at få armene ned. En kanvas-klassiker!

PUMA x Undefeated California Canvas Clydes er til salg hos bl.a. UNDFTD og i DK hos bl.a. Storm

Via Sneakernews

Billeder via Kicks on fire

Ny release: PUMA “The Gold Classic Pack” #1

Tilbage i maj-måned præsenterede PUMA, “The Gold Classic Pack”, der består dels af tre PUMA Mid-varianter og dels af tre PUMA Basket-varianter. Kollektionen er en del af PUMAs eksklusive “The List”-kollektion, der er udgivelser i begrænset oplag til et stærkt begrænset antal forhandlere – og med en pris der følger eksklusiviteten.

I dag tager vi i første omgang fat på Basket-delen af kollektionen, der består af Baskets i farve-varianterne: sort/sort, hvid/blå og hvid/rød.

Alle PUMA Gold Classic Baskets er i premium læder, med ruskinds formstripe og hvid sål. De har den klassiske lidt “chunky” form som Baskets er kendt for, hvilket også giver et mere tight fit end man finder hos f.eks. Clydes og Suedes.

Alle varianterne kommer med to sæt laces (ét par i samme farve som læderet og et par guld). Herudover det iøjnefaldende guld-farvede foer (heraf Gold Classic!) – et materiale/farve-valg som kaster tankerne i retning af PUMAs  “Winner Pack” fra 2009.

I mine øjne en fed udgivelse, hvor PUMA har blødt en smule af hårdheden fra The Basket op ved at tilføre ruskinds formstripe. Krydret med valget af guld foer, bliver det en fin helstøbt oplevelse.

PUMA Gold Classic Baskets er til salg allerede nu hos bl.a. Mita Sneakers

Via Sneak-r

Billeder via Sneak-r