Ny release: PUMA x Frank Kozik “Suede Pack”

Som lovet i går ville jeg vende tilbage med lidt mere info omkring den kommende udgivelse af PUMA Suedes i samarbejde med multikunsteren Frank Kozik. I dag er der så kommet flere billeder til, hvilket giver os mulighed for at smide lidt flere detaljer på kollektionen.

PUMA x Frank Kozik består af intet mindre end 3 forskellige Suede-varianter, der som er strøet til med Frank Kozik-detaljer, herunder specielt hans Smorkin’ Labbits.

De tre Suedes udkommer i farverne rød, blå og sort, hvor sneakernes sider er i ruskind og front, formstripe og vindue bag på skoen er i læder. Specielt fronten er interessant, da den er i perforeret læder.

Sålerne er two-tone med hvid mellemsål og ydersål i rød for den sorte og røde variants vedkommende og blå for den blå variants vedkommende. Dette farvevalg går igen på de medfølgende laces.

Af andre detaljer kan nævnes teksten “Kozik” bagerst på ydersiden af hver sneak, klassisk “PUMA Suede” på siden af skoen og så selvfølgelig Frank Kozik-detaljer som Smorkin’ Labbits i vinduet bag på skoene, i foret og på den medfølgende hang tag.

Til hver par sneak medfølger i øvrigt en stofpose med Smorkin’ Labbits på.

PUMA x Frank Kozik “Suede Pack” udkommer som tidligere nævnt blot i 300 eksemplarer og er holdt eksklusivt indenfor Argentinas grænser. Frank Kozik vil af samme årsag personligt være til stede i Buenos Aires, når kollektionen officielt sættes til salg.

Via High Snobiety

Billeder via High Snobiety

Ny release: PUMA x Undefeated “Microdot Pack”

PUMA og sneakershop Undefeated har tilsyneladende ikke mistet pusten og gejsten for at arbejde videre sammen om nye varianter af den klassiske Clyde. Med den femte (!) kollektion i år og kun en måned efter de seneste udgivelser, udkommer denne gang en fire-sneaker kollektion ved navn “Microdot Pack”.

PUMA x Undefeated “Microdot Pack” består at to udgaver af den klassiske PUMA Clyde og to udgaver af high-top’en PUMA RS.

Den gennemgående detalje er, som kollektionsnavnet antyder, hvide microdots, som for de to Clydes vedkommende dækker hele overdelen og for de to RS’eres vedkommende dækker skaftet på støvlen.

Inspirationen kommer her fra de tidlige 90′ere og markerer PUMA og Undefeateds ønske om at skubbe grænserne for de ellers så stilrene sneaker-klassikere. Eller med Eddie Cruz’ (Undefeated, red.) egne ord: “[...] to start showing a little bit of whimsicalness with kicks [...]“.

Herudover er der tale om sneaks i ren ruskind (dog med formstripes i læder) i farvevarianterne sort/hvid og lys grå/hvid, hvoraf jeg personligt finder de sorte varianter mest stilrene.

Af andre fede detaljer kan nævnes RS’ernes two-tone såler (klassiske hvide såler for Clydes’nes vedkommende), “PUMA Clyde” i rød håndskrift på siden af de to Clydes og “PUMA Undefeated” i rød skrift på indersålen af alle varianter. Og sidst men ikke mindst Undefeated-logo på tungen for at understrege samarbejdet mellem de to partnere.

Til trods for en smule skepsis overfor konceptet med microdots, så syntes jeg at alle fire sneaks er faldet ret godt ud. Prikkernes størrelse er langt mere velvalgte end bl.a. Mihara Yasuhiro forsøg med PUMA Clyde MY-56, der i mine øjne var for meget. Med microdots har Undefeated fanget lige præcis den kombination af detaljer, der giver de enkelte sneaks det strejf af uniqueness, der specielt hører Clydes til.

PUMA x Undefeated “Microdot Pack” frigives hos udvalgte forhandlere d. 10. november. I Danmark bl.a. hos Shoe chapter i Aarhus.

Via High Snobiety

Billeder via High Snobiety

Ny release: PUMA x atmos Clyde “Leopard”

Med den seneste udgivelse i samarbejdet mellem PUMA og sneakershop atmos, lægger PUMA sig op af tidens modetrend med brug af leopardprint.

[UPDATE 29/10/11:] Det har vist sig at udgivelsen ikke som først antaget hedder PUMA x atmos Clyde “Cheetah”, men derimod PUMA x atmos Clyde “Leopard”, hvilket også betyder at der ikke er anvendt gepardprint på overdelen, men derimod leopardprint.

Med PUMA x atmos Clyde “Cheetah” ”Leopard” har PUMA dog givet det et twist og valgt gepardprint (eng: cheetah) i stedet leopardprint til hele overdelen, hvilket har resulteret en en cool og enormt opsigtsvækkede sneak.

PUMA x atmos Clyde “Cheetah” “Leopard” er som navnet antyder bygget over den klassiske Clyde, hvor PUMA har holdt hele overdelen i det gulbrun/sorte gepard leopardprint.

Herudover er læder formstripe, læder foer og laces i sort, som en god kontrast til det spraglede print på overdelen.

Af andre detaljer kan nævnes klassiske Clyde-detaljer som tomt vindue bag på skoen, 8-tal udstanset på tungen og hvid sål uden syninger.

Brug af dyreinspirerede print er for i øvrigt ikke noget nyt for PUMA og atmos , der også tidligere har samarbejdet om 2008-udgivelser som f.eks. PUMA x atmos “Endangered Polar Species Pack” og PUMA x atmos “Endangerede Species Asia Pack”.

Alt i alt en fin tilføjelse til PUMAs ongoing samarbejde med atmos. Personligt er jeg helt vild med dyreinspirerede sneaks, og selvom det ikke er de fedeste jeg har set af slagsen, så ville de helt klart være en fed tilføjelse til samlingen ;-)

PUMA x atmos Clyde “Cheetah” “Leopard” er til salg hos atmos fra midten af november.

Via Hypebeast

Billeder via Hypebeast

Ny release: PUMA Jamaica

Ovenpå to måneder med en sand lavine af udgivelser fra PUMA, måtte der jo komme en periode uden de helt store nyheder. Den seneste uge har derfor været meget tynd med hensyn til nye sneaks, men i dag dukkede heldigvis en lille nyhed op.

PUMAs ongoing samarbejde med verdens hurtigste mand, jamaicaneren Usain Bolt, har denne gang resulteret i en række Jamaica-inspirerede udgivelser.

Der er tale om en kollektion på tre nye sneaker-varianter: en Yugorun NM, en Easy Rider III og en Cabana Racer II – alle i varme jamaicanske farver som gul, grøn og orange.

Selvom det lugter lidt af løbesko, så lad dig ikke narre – det er mere tale om sneaks til After Hours Athletes frem for sko, der sætter hastighedsrekorder.

Personligt er jeg mest vild med Easy Rideren, da der er tale om den mindst løbe-inspirerede sko (paradoksalt nok) og dermed også en sneak, der vil passe bedst ind i mit skab, der ikke oser af sport i forvejen ;-)

Alt i alt en fed spraglet udgivelse med cool detaljer både på overdel og sål. En gang sneaks der helt sikkert vil lyse op i den mørke vintertid, så man kan drømme sig væk til varmere himmelstrøg.

PUMA Jamaica-kollektionen skulle være tilgængelig allerede nu hos udvalgte PUMA-forhandlere.

Via Sole Movement

Billeder via Sole Movement

Nye sko i skabet: PUMA x Ubiq “700 Level”

På endnu en rundtur på nettet for at finde deadstock PUMA-udgivelser, har jeg denne gang været heldig at finde intet mindre end to par PUMA Mids, der fluks er røget hjem i skabet. Så velkommen hjem: PUMA x Ubiq “700 Level” Mids!

Jeg er normalt mere tilhænger af almindelige sneaks og ikke den store fan af halvstøvler, men lige præcis denne fangst var alligevel svær ikke at trække hjem.

PUMAs samarbejde med den Philadelphia-baserede sneakershop Ubiq, resulterede tilbage i 2009 i en kollektion på to Clydes og to Mids. Kollektionens inspiration kommer fra Philadelphias Veteran Stadium, hvor bl.a. Philadelphia Eagles havde hjemmebane fra 1971 til 2003.

De to par Mids jeg fandt har hele vejen igennem detaljer der trækker tråde netop til Philadelphia og til Veteran Stadium.

Ud over farverne, genfinder man på indersålen en tegning over tilskuerpladserne på stadium og “Level 700″ (der går igen på fronten af skoen og har lagt navn til kollektionen) henviser til den del af tilskuerpladserne, hvor de mest hardcore fans holdt til.

Sidst men ikke mindst går årstallene ’71 og ’03 igen bag på halvstøvlerne og PUMA Ubiq står skrevet både på indersålen og på siden af halvstøvlerne, som henvisning til samarbejdet mellem PUMA og Ubiq.

Grundmaterialet på støvlerne er (lidt atypisk) holdt i en blanding af nylon og bomuld. Ikke super praktisk, men jeg tror nu også støvlerne får lov til at leve det mest af deres liv i skabet, så det…

Alt i alt en smuk tilføjelse til samlingen, omend de primært kom hjem, fordi de kun udkom i 350 eksemplarer – og ikke fordi jeg er specielt Philadelphia Eagles-fan :-)