Ny release: PUMA Suede Classic ECO (Chili Pepper/Forever Blue)

På den sidste dag inden julen for alvor kaster sig over os, er der udkommet en cool tilføjelse til den kulørte samling af PUMA Suede Classic ECOs.

Denne gang er der gået en smule julestemning i den, da PUMA har valgt en farve-combo med rød og blå-lilla (eng: Chili Pepper/Forever Blue). En særpræget, men ikke helt skæv kombination, der i hvert fald godt kunne finde plads i skabet hos mig.

Overdelen er denne gang holdt helt i en dyb rød tone, hvorimod formstripe, foer og vinduet bag på på hver sneak er holdt i blå-lilla. Sålen er fornuftigt nok den klassiske hvide Suede-sål med hvide syninger hele vejen rundt.

Alt i alt en fin udgivelse, der lægger sig tæt op af januars udgivelse af PUMA Suede Vintage (i den rød/grå variant) – dog i en knap så langhåret udgave!

PUMA Suede Classic ECO (Chili Pepper/Forever Blue) er til salg allerede nu hos udvalgte forhandlere, bl.a. The Good Will Out

Via The Good Will Out

Billeder via The Good Will Out

Nye sko i skabet: PUMA Dallas SS10/SS11

Jeg må indrømme at jeg altid er en sucker for et godt tilbud, når det gælder sneaks, så da jeg faldt over et par PUMA Dallas til en god pris, så endte jeg med at købe 3 par hjem.

Denne gang er der tale om henholdsvis ét par i sort/hvid (eng: black/cloud dancer) fra forår/sommer kollektionen 2010 af PUMA Dallas og to par i rød/blå (eng: team regal/puma royal) og grøn/hvid (eng: green/white) fra forår/sommer kollektionen 2011 af PUMA Dallas.

Der er ellers tale om helt klassiske Dallas med den smalle profil og et tight fit, der gør at de føles markant anderledes at gå i end f.eks. en Suede eller en Clyde. Men ikke på en dårlig måde!

Herudover tilhørende laces i samme farve som overdelen af skoen… om end man her kunne have ønsket sig et ekstra sæt i kontrastfarve til at pifte skoene lidt op.

Af andre detaljer kan ellers nævnes oversize-tekst (PUMA Dallas) på siden af hver sneak – i henholdsvis sølv og 2 x guld for hver af de tre varianter og PUMA-logo i vinduet bag på skoen (i sølv, guld og sort).

Som jeg skrev for et par måneder siden, da jeg fik mit første par Dallas, så var det klart en sneak, som kunne finde en plads i mit skab – og det har den så fået nu… eller rettere fire pladser indtil videre :-)

Alt i alt en meget god fangst til prisen. Når man har en svaghed for ikke kun af samle på vellykkede specielle udgivelser, men også for at fylde skabet med så mange farve-varianter som muligt, så er det fedt at hive tre par sneaks hjem i ét hug.

Ny release: PUMA Suede Mid Vintage

Hvis du troede at PUMA stoppede deres vintage-run med udgivelserne af de fire Suede Vintage, så må du tro om igen. PUMA følger kollektionen op med matchende Suede Mids til de der mere er til halvstøvler.

PUMA Suede Mid Vintage består af 3 varianter i henholdsvis grå/sort, rød/grå og blå/grå. Farverne fra Suede-kollektionen går derfor igen – nogle én til én og andre i omvendte farver.

PUMA Suede Mid Vintage er ligeledes kendetegnet ved langhåret ruskind på hele overdelen (inklusiv skaftet), hvilket giver støvlerne et slidt vintage-look.

Herudover er formstripe holdt i ruskind og laces er halv-tynde og også let slidte at se på.

Af andre detaljer kan nævnes det let gulnede PUMA-mærke på tungen og den (måske?) let gulende sål.

I modsætning af de 3 Suede Vintage, så har PUMA til i hvert fald to af de tre Mids valgt sort foer i læder, som en ekstra cool detalje.

Personligt er jeg ikke super vild med halvstøvler, men det slidte vintage-look via brug af langhåret ruskind holder hele vejen. Er du derfor til halvstøvler, så er der ingen tvivl om at du rammer trenden ved at anskaffe dig et par Mid Vintages… og ellers må du som mig kaste din kærlighed på én eller flere af de fire Suedes :-)

PUMA Suede Mid Vintage kommer til salg hos bl.a. Mita Sneakers fra midten af december. Jeg afventer bekræftelse på en europæisk release-dato, så kan du ikke vente, er der vidst ikke andet for end en tur til Japan, da Mita ikke sender internationalt.

Via Mita Sneakers

Billeder via Mita Sneakers

Ny release: PUMA Suede Vintage

I forlængelse af flere års kærlighed til vintage-tøj indenfor modeverdenen, så springer PUMA nu med på vognen i form af en cool recession-chic kollektion af PUMA Suedes.

PUMA Suede Vintage består af foreløbigt 4 varianter af den klassiske Suede i henholdvis farverne sort/grå, rød/grå, grøn/gul og grå/blå.

De gennemgående træk på PUMA Suede Vintage er, som navnet antyder, en behandling af materialerne, så de enkelte sneaks ser ældre og mere slidte ud end de egentlig er. Dermed ligner de pludselig en deadstock Suede som du har fundet på bagerste hylde i en tysk sports-biks – glemt af ejerne og tiden.

Vintage-lokket ses mest tydeligt på overdelen af skoen, hvor ruskindet er mere langhåret end normalt. Ruskindet er nærmest trævlet en smule.

Herudover er PUMA-mærket på tungen let gulnet og laces er som ruskindet også slidte at se på.

Formstripe er holdt i ruskind, der også som overdelen er let langhåret og slidt.

Jeg kan ikke helt gennemskue om også sålen er let gulnet, så der må jeg vende tilbage med en update, når jeg får fastslået det præcist. Det ville dog være oplagt for at runde hele vintage-lokket af.

Herudover finder vi klassiske Suede-detaljer som PUMA Suede i guld på siden af skoen og hvid syning hele sålen rundt.

Ser vi på farverne, så er der tale om rimeligt anonyme kontraster, der i hele kollektionens ånd, kaster tankerne hen på ældre PUMA-varianter, fra en tid hvor PUMA-stjernen hed Walter “Clyde” Frazier og ikke Usain Bolt.

PUMA Suede Vintage må siges at ramme tidens trend med let underspillede signaler om at tiderne er hårde og man derfor ikke skal klæ’ sig alt for bling. Personligt er jeg ret vild med det langhårede look – også selvom det er en smule fake at skoene ser gamle ud, uden at være det.

PUMA Suede Vintage kommer til salg hos bl.a. Mita Sneakers fra midten af december. Jeg afventer bekræftelse på en europæisk release-dato, så kan du ikke vente, er der vidst ikke andet for end en tur til Japan, da Mita ikke sender internationalt.

Via Mita Sneakers

Billeder via Mita Sneakers

PUMA Clyde “Spider Veins”

Dagens PUMA er i grunden ikke en udgivelse, men derimod et strejf af den undergrund, der med udgangspunkt i etablerede modeller går ind og customizer sneaks.

PUMA Clyde “Spider Veins” er kommet til verden hos amerikanske Fresh&Fly Customs, der har specialiseret sig i at lave one-of-a-kind custom sneaks.

PUMA Clyde “Spider Veins” har fået navn efter mønsteret på formstripe og i vinduet bag på skoen, der på en mango-farvet baggrund har fået malet orange “spider veins”.

Hele skoen er holdt i en dyb blå tone, hvilket sammenholdt med de mango/orange detaljer, får hele skoen til nærmest at lyse. En super fresh sneak, der jo desværre som en del af konceptet “custom sneak” kun er produceret i ét eksemplar :-)

Custom PUMA sneaks er ellers ikke noget man støder på super ofte, men der er da tidligere boblet ting til overfladen i form af nu ikoniske Clyde-modeller af Rob-L, der faktisk endte med at gå fra at være custom til at blive en egentlig kollektion i samarbejde med PUMA.

Er du interesseret i custom sneaks, så er Fresh& Fly CustomsRob-L eller Sole Brother Customs gode steder at starte eller hente inspiration. Du kan i hvert fald være sikker på én ting: du møder ikke en anden i byen med et par PUMA sneaks magen til dine!

Via Fresh& Fly Customs

Billeder via Fresh& Fly Customs