Ny release: PUMA Suede Classic ECO (Chili Pepper/Forever Blue)

På den sidste dag inden julen for alvor kaster sig over os, er der udkommet en cool tilføjelse til den kulørte samling af PUMA Suede Classic ECOs.

Denne gang er der gået en smule julestemning i den, da PUMA har valgt en farve-combo med rød og blå-lilla (eng: Chili Pepper/Forever Blue). En særpræget, men ikke helt skæv kombination, der i hvert fald godt kunne finde plads i skabet hos mig.

Overdelen er denne gang holdt helt i en dyb rød tone, hvorimod formstripe, foer og vinduet bag på på hver sneak er holdt i blå-lilla. Sålen er fornuftigt nok den klassiske hvide Suede-sål med hvide syninger hele vejen rundt.

Alt i alt en fin udgivelse, der lægger sig tæt op af januars udgivelse af PUMA Suede Vintage (i den rød/grå variant) – dog i en knap så langhåret udgave!

PUMA Suede Classic ECO (Chili Pepper/Forever Blue) er til salg allerede nu hos udvalgte forhandlere, bl.a. The Good Will Out

Via The Good Will Out

Billeder via The Good Will Out

Ny release: PUMA Suede Classic ECO (Black/Dark Shadow)

I direkte forlængelse af efterår/vinter-udgivelserne af PUMA Suede Classic ECO, kommer endnu en variant af den klassiske sneaker med rågummi sål.

Denne gang udkommer PUMA Suede Classic ECO i en super cool farve-variant, hvor sort er grundfarven på overdelen af skoen og formstripe er holdt i grå (eng: Dark Shadow).

Foret er meget passende holdt i sort læder og laces i den samme grå nuance som formstripe. Da skoen er en del af efterårets “gum pack” er sålen selvfølgelig i rågummi, hvilket runder det hele super smooth af.

Herudover er klassiske detaljer som “PUMA Suede” i guld på siden af skoen og PUMA-logo i guld i vinduet bag på.

Til trods for at jeg har en del sorte Suedes i skabet, så træder denne variant alligevel ud, da specielt rågummi sålen i forhold til den sorte overdel, giver sneakeren et (i mine øjne) ret cool udtryk. Den er underspillet uden på nogen måde at være kedelig!

PUMA Suede Classic ECO (Black/Dark Shadow) er til salg allerede nu hos bl.a. Alike

Via Sole Collector

Billeder via Alike

Nye sko i skabet: PUMA Suede Classic ECO (Seneca Rock/Peat)

Mums – der er ikke noget som en ny efterårs-sneaker frisk fra PUMA – denne gang i en mere afdæmpet variant end sidste uges nyeste medlem af min Suede-familie.

Denne gang har jeg fået fingrene i en lækker variant i grå/brun (eng: Seneca Rock/Peat), der udkom som en del af PUMA Suede Classic ECO “Gum Pack”.

Overdel og foer er holdt i en farve der bedst beskrives som støv-grå/brun, hvorimod formstripe, laces og vindue bag på skoen er holdt i en støv-brunlig nuance. En kombination der oser af efterår.

Materialerne er PUMA Suede-klassiske med overdel og formstripe i ruskind og foer i læder. Intet nyt her, men på den gode måde!

Som afrunding har PUMA valgt en rågummi-sål, der understreger det nedtonede look. Den normale råhvide sål ville på en eller anden måde ikke have været helt i skabet denne gang.

Alt i alt en super cool efterårs-sneaker, der vil passe perfekt til storby-hipsterens genbrugs-jakkesæt. Farven bliver dog med garanti svær at holde pæn (som det dog også altid er tilfældet med varianter i f.eks. lyse pasteller). Men ok, hvem køber ruskinds sneaks for at tage dem på i regn og slud ;-)

PUMA Suede Classic ECO (Seneca Rock/Peat) er til salg allerede nu hos bl.a. Planet Sports

Nye sko i skabet: PUMA Suede Classic ECO (Limoges)

Hvis man skal sige tre ting om det nyeste medlem af PUMA Suede-familien, der bor i mit sneaker-skab, så er det: blå, blå og mere blå. Vi byder PUMA Suede Classic ECO (Limoges) velkommen hjem!

PUMA Suede Classic ECO i farve-varianten blå (eng: Limoges) er en del af Suede Classic ECO “Mono Pack”. Som antydet, så er der denne gang ikke blot tale om en sneaker med farvet overdel, men en helt igennem monokromatisk sko.

PUMA er denne gang gået all in og har produceret overdel, formstripe, foer, laces og sål i samme pang-blå farve. Selv vinduet bag på skoen og teksten på siden er skoen er i samme farve.

Farven til trods (eller måske netop pga. af farven) er denne sneak enormt svær at beskrive både i ord og på billeder. Det er som om billederne ikke helt yder denne sneaker retfærdighed, da mono-farven sammenholdt med den valgte blå nuance, giver sneakeren et helt unikt præg.

Jeg må være ærlig at sige at jeg ved første øjekast tænkte at sneakeren var mere særpræget end fed, men efter et par dage, så er jeg blevet helt vild med den. Den er enormt svær at sætte sammen med tøj, da den stjæler alt opmærksomheden, men netop derfor holder den hele vejen.

Samtidig får man lyst til at eje hele kollektionen, da de fem sneaks må se vildt fede ud ved siden af hinanden med deres fuldstændigt ensfarvede udstråling.

Alt i alt en sneaker, som sikkert vil dele vandene, men uden om kommer man ikke. Den skal ses i virkeligheden!

PUMA Suede Classic ECO (Limoges) er til salg hos bl.a. Mita Sneakers

Ny release: PUMA Re-Suede

Fra PUMAs idéfabrik kommer denne gang en sneaker, der endnu engang rykker grænsen for bæredygtig udvikling og produktion. Sig velkommen til PUMA Re-Suede! Det nyeste medlem af PUMAs on-going limited edition-kollektion “The List”.

I modsætning til den klassiske Suede (og f.eks. PUMA Suede Classic ECO), så har PUMA denne gang valgt at gå et skridt videre og erstatte ruskind med det syntetiske materiale ultra suede (genanvendte polyester fibre). Et materiale der efter sigende skulle have samme fornemmelse og udseende som almindeligt ruskind.

Two-tone sålen på PUMA Re-Suede er herudover lavet af Double R ® Rice-gummi (gummi iblandet risskalder fra fødevareindustrien), hvilket har resulteret i en sneaker der er intet mindre end 140 gram lettere en originalen.

… og selvfølgelig bliver PUMA Re-Suede leveret i PUMAs miljøvenlige Clever Little Bag, der efterhånden er blevet standard på alle udgivelser.

Alt i alt en helt igennem øko-udgivelse fra PUMA, der må siges at have sat alle sejl ind på at brande sig selv på bæredygtighed – lige fra anvendelse af genbrugsmaterialer til nedbringelse af CO2 i produktionen. At der herudover er tale om en cool klassiker med et twist, er i mine øjne helt klart det som gør udgivelsen interessant.

Så har du en svaghed for miljø og tidløse PUMA klassikere, så er det vidst bare at lægge sig i kø efter et af de 12 eksemplarer(!) af PUMA Re-Suede der kommer eksklusivt til salg hos Shoe Chapter i DK d. 16. september.

Via High Snobiety

Billeder via High Snobiety