I direkte forlængelse af PUMAs udgivelse af de monokromatiske Suede Classic ECOs, kommer endnu en stribe fede sneaks. Denne gang er vi dog ovre i den tofarvede ende af skalaen.

I PUMA Suede Classic ECO “Gum pack” er det helfarvede look erstattet af two-tone sneaks i fede efterårsfarver. De 4 par Suede Classic ECOs er denne gang holdt i henholdsvis rød/grå (eng: red/light grey), blå/grøn (eng: limoges/peridot), sort/gul (eng: team charcoal/mineral Yellow) og grå/mørk brun (eng: seneca rock/peat).

Alle two-tone sneaks i kollektionen har, som navnet antyder, rågummi-sål i modsætning til de monokromatiske, der havde sål i samme farve som resten af skoen.

Herudover har de 4 par sneaks formstripe, laces og foer i samme farve, hvilket er en fed effekt, der giver dem en smule mere spræl, når der nu er tale om primært efterårstoner som grundfarve.

Som sidebemærkning til alle Suede ECO-udgivelserne, så kan jeg dog ikke helt lade være med at blive en smule vemodig ved tanken om at PUMA efterhånden erstatter den røde PUMA-kasse med Clever Little Bag. Miljø er cool… meeeen for en sneakercollector, så er kassen også vigtig! Suk
PUMA Suede Classic ECO er til salg allerede nu hos bl.a. Sneakersnstuff
Via Soleredemption
Billeder via Skool of daze




