Nye sko i skabet: PUMA S Vulc V Kids

Da det ikke kun skal være mig der får nye sneakers hver gang, så bestilte jeg et par PUMA sneakers hjem til min datter på halvandet. Nærmere betegnet et par PUMA S Vulc V Kids.

Som Puma S Vulc til voksne (se seneste indlæg om PUMA S Vulcanized), så er PUMA S Vulc V Kids i ren ruskind (dog med læder formstrip) og har den “vulkaniserede” sål, der gør dem både slidstærke og smidige – perfekt til børn i alle aldre :-) I modsætning til voksenudgaverne, har PUMA dog erstattet snørerne med tykke elastikker nederst og velcrobånd øverst, så de er nemme at tage af og på.

Alt i alt en super fin og behagelig sko – i en farve som små prinsesser er vilde med.

Ny release: PUMA Clyde Sun

I halen på en lang og varm sommer, har PUMA netop frigivet en ny limited edition Clyde, kaldet The Clyde Sun.

The Clyde Sun adskiller sig fra “normale” Clydes og andre PUMA sneakers ved at mangle formstrip. Hvor formstrip normalt sidder er kun bevaret syningerne og antydningen af en udflydende formstrip, der ligner overfladen på en brændende sol.

The Clyde Sun udkommer i tre forskellige farver: lilla, hvid og grå, så der er noget for enhver smag.

The Clyde Sun er ellers holdt helt i ekstra høj kvalitets ruskind (som på PUMA Clyde Premiums) og har som et sidste twist fået en vintage sål, der giver den et let slidt, men super cool look.

The Clyde Sun udkommer som sagt i et stærkt begrænset antal af hver farve og er til salg allerede nu hos Mita Sneakers

Via Sole Redemption

Ny release: PUMA Suede “Tropics Pack”

I halen på PUMAs seneste release af efterårskollektionen for 2010 af Suede Classics, kommer “Tropics Pack”. Tropics Pack består af to varianter af PUMA Suedes: ét par røde og ét par lilla sneakers.

De to par Suedes er ensfarvede røde/lilla, inklusiv rød/lilla formstrip og røde/lilla snører. Som et twist på den klassiske sko, har PUMA givet skoene en hvid sål med matchende (i farver) pletter og syning i samme farve som skoen.

PUMA Tropics Pack er tilgængelige fra august i udvalgte online shops.

Via Nice Kicks

Nye sko i skabet: PUMA Suede Classic – Lilla / Gul

Frisk fra PUMAs onlineshop og på plads i skabet (og på fødderne, når vejret bliver bedre!) er nu et par Suedes i en super-fed farvekombination – lilla med gul stribe (eng: heliotrope/spectra yellow). Skoene er fra PUMAs forårs/sommer kollektion af Suede Classics, der blev frigivet for en månedstid siden.

Ved dog ikke helt, hvad jeg skal sige til, at jeg allerede er blevet spurgt om de er udgivet i samarbejde med Minnesota Vikings.