Ny release: PUMA x Frank Kozik “Suede Pack”

Som lovet i går ville jeg vende tilbage med lidt mere info omkring den kommende udgivelse af PUMA Suedes i samarbejde med multikunsteren Frank Kozik. I dag er der så kommet flere billeder til, hvilket giver os mulighed for at smide lidt flere detaljer på kollektionen.

PUMA x Frank Kozik består af intet mindre end 3 forskellige Suede-varianter, der som er strøet til med Frank Kozik-detaljer, herunder specielt hans Smorkin’ Labbits.

De tre Suedes udkommer i farverne rød, blå og sort, hvor sneakernes sider er i ruskind og front, formstripe og vindue bag på skoen er i læder. Specielt fronten er interessant, da den er i perforeret læder.

Sålerne er two-tone med hvid mellemsål og ydersål i rød for den sorte og røde variants vedkommende og blå for den blå variants vedkommende. Dette farvevalg går igen på de medfølgende laces.

Af andre detaljer kan nævnes teksten “Kozik” bagerst på ydersiden af hver sneak, klassisk “PUMA Suede” på siden af skoen og så selvfølgelig Frank Kozik-detaljer som Smorkin’ Labbits i vinduet bag på skoene, i foret og på den medfølgende hang tag.

Til hver par sneak medfølger i øvrigt en stofpose med Smorkin’ Labbits på.

PUMA x Frank Kozik “Suede Pack” udkommer som tidligere nævnt blot i 300 eksemplarer og er holdt eksklusivt indenfor Argentinas grænser. Frank Kozik vil af samme årsag personligt være til stede i Buenos Aires, når kollektionen officielt sættes til salg.

Via High Snobiety

Billeder via High Snobiety

Ny release: PUMA x Undefeated Clyde “Coverblock Pack”

Hvis du troede at PUMAs samarbejde med sneaker-afficionados Undefeated (UNDFTD) var overstået for i år, så er der en overraskelse i vente med dagens release. Tidligere har samarbejdet med Undefeated resulteret i læder-Clydes, Canvas-Clydes og Ripstop Nylon-Clydes – og det er alene i 2011!

Denne gang har Undefeated haft frie hænder til at skabe en række sneaks, der blander gummi- og ruskindsdetaljer. Resultatet er PUMA x Undefeated Clyde “Coverblock Pack”.

PUMA x Undefeated Clyde “Coverblock Pack” udkommer i farverne rød, grå-blå, grøn og sort.

Alle sneakers er opbygget omkring en hvid klassisk Clyde-sål uden syninger, og her stopper så også alle ligheder med klassiske Clydes…

Undefeated har valgt at fronten af hver sneak skal være i hvidt gummi (som sålen) og hele resten af overdelen i ensfarvet ruskind. Dette gælder alt lige fra formstripe til tunge.

Herudover er laces, PUMA Clyde-tekst på siden af skoen og læder-foret også holdt i samme farve som resten af overdelen.

Helt atypisk har Undefeated dog valgt helt at udelade PUMA-vinduet bag på skoen. På klassiske PUMA-sneaks er der altid et vindue på på skoen, der enten er udfyldt med PUMA-logo (typisk for Suedes) eller holdt tomt eller med andet logo (typisk for Clydes).

Af yderligere detaljer kan nævnes tynd hvid læder-kant og Undefeated-logo øverst på tungen. Herudover teksten “Undefeated PUMA” udstanset i indersålen.

Alt i alt en anderledes udgivelse, der understreger at PUMA og Undefeated hele tiden presser grænserne for hvor langt man kan gå ved at redefinere klassiske modeller. Og selvom jeg virkeligt gerne vil være vild med denne release, så syntes jeg at kombinationen af ruskinds-Clyde og gummi-snude er skudt forbi. Releasen ender med at blive en smule fortænkt og de tidligere udgivelser i samarbejdet er dermed (i mine øjne) langt mere vellykkede.

PUMA x Undefeated Clyde “Coverblock Pack” er til salg fra i dag hos bl.a. Sneakersnstuff

Via EU Kicks

Billeder via EU Kicks

Ny release: PUMA Dallas Luxe

Til efteråret 2011 har PUMA frigivet tre Luxe-varianter af PUMA Dallas, der blev re-introduceret på markedet tilbage i 2010.

PUMA Dallas er en smallere sneaker end bl.a. PUMA Suede – både når det gælder sålen og skoens profil. PUMA Dallas Luxe er samtidig produceret i højere kvalitets materialer end tidligere Dallas-udgivelser, hvilket giver den et rimeligt eksklusivt præg. En vej PUMA tidligere har trådt med udgivelsen af bl.a. Clyde Premiums.

PUMA Dallas Luxe kommer som sagt i tre farve-varianter: sort, brun (eng: Inca gold) og rød (eng: ketchup) – alle i ruskind med off-white sål.

Herudover har alle varianter formstripe og vindue bag på skoen i samme farve som resten af skoen. Dog i læder frem for ruskind.

PUMA Dallas Luxe leveres med to sæt laces hver – ét par i samme farve som skoen og ét par i off-white. Dermed har du selv mulighed for at gå efter det monokromatiske look eller kontrast-looket.

Alt i alt en ret fed udgivelse. Til trods for at jeg endnu ikke for alvor er hoppet med på Dallas-vognen, så tror jeg at specielt de helt klassiske sorte kan blive endnu en prøveklud for om det er en sneaker jeg kunne forelske mig i.

PUMA Dallas Luxe er til salg allerede nu hos bl.a. Sneakersnstuff

Via Kicks on fire

Billeder via Kicks on fire og Shelta

Ny release: PUMA Clyde Script – efterår 2011 #2

Som lovet fortsætter vi i dag præsentationen af de nyeste medlemmer af PUMA Clyde Script-familien, som udkommer lige i rette tid til efteråret.

I modsætning til de tre første varianter i den samlede udgivelse, så er de tre sidste varianter ikke i ruskind. Denne gang har PUMA derimod brugt læder til hele overdelen og uld (!) på siden af alle tre sneaks.

De tre varianter udkommer i farverne rød, sort og oliven – alle helfarvede i alt fra overdel og foer til laces og formstripe. Kun sålen er fornuftigt nok holdt i den klassiske hvide – uden syning, som det er normen på Clydes.

Valget af helfarvet læder og uld giver skoene et unikt look, som helt sikkert vil dele vandene. Personligt syntes jeg at de oliven-farvede er de mest interessante, da sorte læder er en smule anonymt og da rødt læder giver mig nogle helt forkerte associationer…

PUMA Clyde Script i de nye efterårs-varianter er til salg allerede nu hos udvalgte PUMA-forhandlere.

Via Atmos Tokyo

Billeder via Complex

Ny release: PUMA Bluebird – efterår 2011 #1

Dette efterår har PUMA endnu engang gravet i arkivet og fundet en klassiker frem fra gemmerne. Velkommen tilbage PUMA Bluebird!

PUMA Bluebird blev oprindeligt lanceret i 1982 som en indendørs træningssko, men fik som mange af PUMAs andre modeller sit helt ejet liv som cool stil-ikon. I forhold til originalen er der ikke (så vidt jeg kan se) ændret på grundlæggende detaljer.

PUMA Bluebird et netop frigivet i fire fede efterårsvarianter, hvoraf du kan møde de to i dag og de to andre, hvis du følger med i morgen.

De to første varianter er holdt i blå/gul (eng: limoges/spectra yellow) og rød/blå (eng: jester red/limoges) ruskind. Begge sneaks med en cool rågummi sål med tydeligt PUMA-logo og navn på ydersiden.

Herudover matcher laces og foer kontrastfarven fra formstripe, hvilket giver skoene et helt igennem two-tone look, hvor kontrasterne mellem de valgte farver får formstripe og laces til træde super tydeligt ud fra selve sneakeren. En cool effekt, der i mine øjne holder hele vejen.

Af andre detaljer kan nævnes tydeligt PUMA-logo i vinduet bag på skoen og mønster af PUMA-logoer på indersålen.

Som Suede/Clyde-fan, så er PUMA Bluebird lidt fætteren på sidelinjen, der aldrig rigtigt har fanget min opmærksomhed. Med de nye udgivelser, så må jeg dog indrømme at jeg er ret lun på at give dem en chance. De fede kontrastfarver og rågummisålen giver Bluebird dens helt egen identitet i flokken af PUMA-klassikere og jeg er overbevist om at den nok skal finde egne fans – nye som gamle.

PUMA Bluebird er til salg allerede nu hos bl.a. The Good Will Out

Husk af følg med i morgen, hvor de to sidste Bluebird-varianter får lidt spalteplads til at præsentere sig selv.

Via Sneaker Freaker

Billeder via The Good Will Out